Vaskeri-regler

DET ER FORBUDT

AT EFTERLADE VASKETØJ

PÅ VASKERIET OM NATTEN.

DER SKAL VÆRE TOMT OG RYDDET PÅ VASKERIET, NÅR NYE SKAL VASKE OM MORGENEN.

 

FINDER MAN TØJ I MASKINERNE OM MORGENEN, BEDES MAN NOTERE MASKINNUMRE OG HEREFTER KONTAKTE VARMEMESTER STEEN PÅ

TLF. 38 71 96 83.

 

VED GENTAGNE EFTERLADELSER AF TØJ PÅ VASKERIET OM NATTEN, KAN VEDKOMMENDE RISIKERE AT FÅ LUKKET SIT VASKEKORT!

 

 

 

AFDELINGSBESTYRELSEN

Vaskerierne har åbent kl. 06.00 - 00.30. 
En vasketur varer 2 timer og den kan reserveres med dit vaskekort fra kl. 08.00 som den første og kl. 20.00 som den sidste vasketur.

Perioderne udenfor er chancevask.

Der kan ikke brydes ind i en andens vasketur, da reservationen er låst til den der har reserveret vasketuren. Hvis den reserverede vasketur ikke bliver taget i brug senest 15 minutter efter reservationens start, er turen fri og maskinerne kan nu bruges som chancemaskiner.

Du kan ikke starte en maskine, hvis den vask du har valgt kører over den tid hvor næste reservation er sat til.
Det vil dog være muligt at frigøre en maskine indenfor den reserverede vasketur, hvis den der vasker før dig er færdig. 

Det har den praktiske betydning, at den næste i rækken, der har reserveret sin vasketur, kan starte tidligere.

Du kan godt starte din egen vasketur før reservationen begynder. Maskinen vil acceptere dit kort og din vask, da det jo er dig selv, der skal vaske efterfølgende.

Eksempel 1:
Du har reserveret maskinerne mellem kl. 10.00 og 12.00. I dette tidsrum kan igangsættes en hvilken som helst vask, bare den tidsmæssigt ikke går ind i næste vasketur. Vasketider står på skiltet på væggen.

Eksempel 2:
Du har reserveret maskinerne mellem kl. 10.00 og 12.00. Du bruger måske kun 2 af maskinerne og vil gerne give de andre maskiner til en anden. På reservationstavlen kan du nu slette din reservation, så kan andre bruge de resterende maskiner som chancemaskiner. Efter 15 minutter ville de dog alligevel automatisk blive frigivet, da de jo ikke bliver benyttet.

Eksempel 3:
Du har reserveret maskinerne mellem kl. 10.00 og 12.00.
Du kommer kl. 9.30 og ser, at et par maskiner er ledige. Du kan starte din egen vask, selv om den går ind i den næste tur, da den jo er din egen. 
Men ingen andre kan.