Lønstrupgård

Referat Beboerinformationsmøde

Referat – Informationsmøde 002 6074 Lønstrupgård 
 
Mødetitel Helhedsplan etape 3 
 
Tid / Sted 19. februar 2019 kl. 19.00 – 21.30, Fælleshuset.
 
Dagsorden til byggeudvalgsmødet nr.20.
 
Dagsorden Beboerorienteringsmøde/Cafémøde.
 
DEL 1 – ORIENTERINGSMØDE
 
• 19.00 - 19.10 Velkomst v/bestyrelsen og 3B Præsentation Dagsorden Valg af ordstyrer
 
• 19.10 - 19.45 Udearealer v/ThingBrandt Spørgsmål
 
• 19.45 - 20.30 Renovering og tagboliger v/KANT
 
• 20.30 - 20.35 Afrunding v/3B
 
• 20.35 - 20.45 Pause
 
DEL 2 – CAFÉMØDE
 
• 20.45 - 21.15 Cafémøde - spørgsmål i salen v/KANT og ThingBrandt
 
• 20.15 - 21.20 Afrunding og tak for i dag v/Hanne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
2/6
1) Velkomst Afdelingsbestyrelsesformand Hanne Larsen bød velkommen. 
 
Præsentation af Søren Lederhaas & Claes Helmersen fra KANT arkitekter, Signe Westergaard landskabsarkitekt fra Thing Brandt, Bygherre Repræsentant Christian Lagrange Bustrup fra KAB og Britta Thomsen beboerkoordinator 3B.
 
Ordstyrer: Freddy Christiansen 
 
2) Udearealer  Signe, landskabsarkitekt fra ThingBrandt, gennemgik renoveringen af udearealer.  Planer over udearealer, eksempler på beboerhaver, samt deres placering mv. kan ses på slides. 
 
Baggrunden for renoveringen af udearealer er, at der skal graves op i forbindelse med facaderenovering.  Efterfølgende skal området forskønnes. Det er kun kantzonerne der renoveres, mens den eksisterende gårdhave i midten bibeholdes som i dag. 
 
Der kommer til at ske følgende:  - Ud mod vejsiden reetableres græs og fortov som det er i dag. - Inde i gårdene skal der laves nye indgangspartier, nye stier med fliser, adgang til tilgængelighedsboliger og nogle steder etableres beboerhaver. 
 
Beboerhaverne er private områder, der hører til boligerne i stueetagen. De findes i to udgaver – en bred og en smal - alt efter om de placeres ved en indgang eller mellem to altaner.  I begge udgaver vil der være en lille trappe ned fra altanen. I den smalle vil der være afskærmning mod gård med et lavt hegn. I den brede udgave vil der være hegn mod indgangen og plantekasse mod gården. Ved de indgangspartier hvor der ikke etableres beboerhaver, vil der være bed langs facaden. Både bede og beboerhaver er med til at skabe afstand til køkkenvinduer og forhindre cykler op af facaden.  Der fokuseres på driftsvenlige og smukke materialer, der skaber ro omkring indgangspartier. Flisefarver markerer, om det er beboerhave eller fællesareal. Der skabes variation i de forskellige indgangspartier. Der er alle steder plads til rollator ved indgangen, ligesom der vil være en siddeplint (bænk) ved hver opgang. Der etableres cykelstativer tæt på langs den eksisterende gårdhave. 
 
Forhåbentlig kan projektet samtænkes med et LAR-projekt (regnvandsafledning). Det vil dog først være senere, at man kan få afgjort, om der kan opnås støtte til det. I så fald etableres regnvands render. 
 
Spørgsmål: 

 
 
 
3/6
Er der ukrudtsdug under fliser? Nej. Ukrudtsdug virker kun mod rodukrudt og ikke mod det, der kommer oppefra. Der er i øjeblikket asfalt, så der forventes ikke at være meget rodukrudt. Fliserne vil være store, så fuger minimeres. 
 
Vil der komme til at sidde andre på trappen op til altanen? Beboerhaverne er private og er for de der bor i stuen. De vil være markeret med en anden flisefarve og afskærmning, så det fremgår tydeligt. 
 
Kommer der trapper op ud mod Klitmøllervej? Nej. 
 
Bliver der ekstra huslejestigning til de stuelejligheder, der får haver? Nej. Landsbyggefonden og kommunen lægger vægt på, at det ikke må give ekstra huslejestigning. 
 
Hvorfor kommer der fliser på stierne? Gangbesværede kan nemmere falde? Det ser pænere ud og giver et havepræg. De bliver lagt med en ordentlig bund, så de ikke vipper. Stierne bliver også smallere, men der vil stadig være en bredde, der giver mulighed for brandredning.  
 
3) Renovering og tagboliger  Søren og Claes fra KANT arkitekter gennemgik planer for renovering og tagboliger. Tidslinje, oversigt over projektets indhold, samt tegninger af de enkelte dele af projektet kan ses på slides. 
 
Tidsplan:  I foråret 2019 – efterår 2019 etableres prøvefelter (Mock up), hvor tekniske løsninger for altaner, badeværelser mv. afprøves. Der vil være orienteringsmøde i efteråret 2019. Herefter vil der være planlægning, udbud hvor der findes entreprenør, samt godkendelse af endeligt projekt. Dette varer frem til efterår 2020. Byggeriet ventes at starte efterår 2020 og vil være færdigt 2023.
 
NB: Der kan komme ændringer og besparelser undervejs.
 
Facader:  Baggrunden for facaderenovering er, at der er betonskader – både synlige og inde i betonen. Der er desuden dårlig isolering og højt energiforbrug. 
 
Løsning er at etablere isolering og nye facader i mursten uden på den eksisterende betonmur. Der kommer større glaspartier ved opgange mod p-plads.  Der mures ikke igennem inde på altaner, men der lægges isolering og lys pladebeklædning (10 cm)
 
På tilgængelighedsboliger bliver der niveaufri adgang fra altan (dvs. der lægges trægulv)

 
 
 
4/6
 
Vinduerne flyttes ud i den ny facade. Det giver større vindueskarme. Kældervinduer flyttes også ud i ny mur. De fleste kældervinduer vil være faste, men der vil være enkelte, der kan åbnes. 
 
Boliger uden altantårn får fransk altan i stedet for stuevindue. Der forberedes for egentlig altan, men det er ikke en del af projektet nu.
 
Alle tage udskiftes. Der kommer ny tagkonstruktion, isolering og nogle steder solceller.
 
Badeværelser:  Badeværelser renoveres, da de mange steder er nedslidte. Gulvafløb er ikke lavet efter nutidens standard, og der er vægge uden flisebeklædning.  
 
Eksempler på de forskellige badeværelser kan ses på slides. Generelt bliver sanitet skiftet, der kommer nye faldstammer og nye vægfliser og gulvklinker. Loft sænkes pga. rørføring. Der gøres klar til at man kan opsætte vaskemaskine (men det er noget, beboeren selv står for). 
 
Vægfliser bliver hvide, blanke 10x20 cm. Der er 3 gulvklinke farver at vælge imellem (neutral grå, brunlig, kold grå) . Valg ca. 1 måned før byggestart
 
Der kommer nye ventilatorer i tagrum, men de eksisterende kanaler bruges. Solceller på to blokke vil generere strøm, der bruges til vaskeri og kælderbelysning.
 
Tilgængelighedsboliger: Dette er almindelige boliger – ikke handicapboliger - men de vil være tilgængelige med rollator, kørestol mv. Der vil være elevator. Der etableres brede døre, både entredør og inde i bolig. De vil leve op til kravene for indretning af badeværelse og køkken, så de er tilgængelige for kørestolsbrugere (bl.a. mere gulvplads). Sammen med tagboliger og rækkehuse er tilgængelighedsboligerne med til at give en større variation i udbuddet af boliger i afdelingen. 
 
Der kommer 38 tilgængelighedsboliger. De 32 er nye. Desuden renoveres de 6 eksisterende. Placering af tilgængelighedsboliger samt eksempler på indretning  kan ses på slide. 
 
Tagboliger:  Der kommer i alt 52 nye tagboliger. 42 familieboliger og 10 ungdomsboliger. De placeres på de nordlige og vestlige blokke, så der ikke kommer mere skygge i gården. De skal opfylde krav til nye boliger i forhold til energi og ventilation. Placering og eksempler på indretning af tagboliger kan ses på slides.  
 

 
 
 
5/6
Der har været udfordringer med økonomien, så der er sket ændringer siden sidst, de blev præsenteret. Ændringerne betyder: Tagkviste udgår. Der kommer en anden facadebelægning. Altaner udgår og ændres til franske altaner. Solceller udgår. Materialer i køkken og bad bliver det samme som for andre boliger. 
 
Nye rækkehuse:  Planen er, at der bygges min. 18 nye rækkehuse i 3 etager på ca. 110 m2. Projektet er under afklaring. 
 
Spørgsmål:  Hvor skal radiatoren være, når der kommer fransk altan? Dette er ikke afklaret, men den placeres formentlig ved siden af.
 
Hvorfor er det nødvendigt at flytte vask i nogle badeværelser, så døren kommer til at vende udad – det vil genere i gangen i forhold til hoveddøren? Dette er besluttet i byggeudvalget, der har drøftet forskellige muligheder. Det sker, da der er ønske om god bruseplads. Derfor flyttes vask og det gør, at der bliver smalt foran vasken og der er mulighed for at døren åbner op i person, der står ved vasken. 
 
Bliver vinduer rykket frem på de nye altaner? Nej, de bliver siddende. 
 
Altaner bliver sløjfet i de nye tagboliger. Vil det give mulighed for at kravle ud på underboens altan? Der kommer altantag.
 
Hvad er huslejestigningen? Der blev gennemgået huslejestigninger pr m2 ved afdelingsmødet. Der er ikke ændringer i forhold til dette. Information fra afdelingsmødet kan findes på afdelingens hjemmeside. 
 
Hvordan kan i regne priserne ud på byggeriet? Der er allerede besparelser. Hvordan kan budgettet holde? Rådgiver har taget stikprøver på priser. I forhold til tagboliger skal der i Københavns Kommune betales en tillægskøbesum ved nybyggeri. Denne følger markedsprisen. Dette er grunden til besparelserne. Det er besluttet hvilken huslejestigning, der skal være, og dette er godkendt af Landsbyggefonden og kommunen. Derfor skal byggesagen holde sig indenfor den økonomi, der er vedtaget. Hvis der er ændringer i priser, skal der bespares. 
 
Bliver der stillet krav til entreprenøren i forhold til ansættelse af udenlandske arbejdere? Der er krav om at de skal følge danske overenskomster eller tilsvarende. 
 
Hvad med kommunikation med udenlandske arbejdere? Ved udenlandske sjak vil der være en arbejdsleder, som byggesagen kan kommunikere med.
 
Vil der være udluftning cykelkæder? Der vil blive sørget for, at der er en minimal ventilation i alle dele af kælder. 

 
 
 
6/6
 
Hvor placeres solceller. Der spørges pga. til eventuelle problemer med genskær? Solceller placeres på sydsiden på blokke tæt ved vaskerier, da strøm skal bruges her. 
 
Tagboligerne ser anderledes og mere massive ud end i tidligere forslag. Kommer solen til at gå tidligere ned i gården? De nye tagboliger er faktisk lavere end i tidligere forslag. 
 
Hvor længe varer byggeriet? Rådgiver er I gang med en analyse af byggetiden. Det bliver nok cirka 3 år i stedet for de 2-2,5 år, der er talt om tidligere. Det skyldes erfaringer fra andre byggesager. Det er vigtigt at arbejdet bliver gjort ordentligt, og at der bliver taget højde for, at fejl og mangler bliver afsluttet. Derfor kan det være fornuftigt ikke at have alt for mange boliger åbne på en gang. 
 
Hvordan bliver der plads til kælderrum til tagboliger? Enten omarrangeres de nuværende kælderrum, eller der ses på, om der kan bruges fællesarealer til kælderrum.  
 
Beboer mener, der har været tilvalg på forskellige køkkener tidligere? Det har der ikke. 
 
Hvordan skal en person i kørestol kunne nå op i et køkkenskab på væggen i de nye tilgængelighedsboliger? Der er ikke noget krav om hvordan køkkenskabe placeres i tilgængelighedsbolig.
 
 
4) Cafemøde Herefter var der cafemøde, hvor man kunne gå rundt og se de forskellige tegninger og prøver på materialer, samt stille spørgsmål til arkitekter og projektleder.